Start din egen virksomhed

Få inspiration som ny iværksætter

Økonomi og finansiering

Vi vejleder dig om tilskudsmuligheder

Netværk

Vi hjælper med at styrke dit netværk

Vækst

Styrk din virksomheds udvikling

Eksport / Import

Hvordan håndterer du nye markeder

Ring

Vi står klar med sparring og hjælp
Dato:

18-06-2018

Tidspunkt:

Kl. 18.15-21.00

Sted:

Parkeringspladsen ved Nørreenge - se vejvisning i arrangementsbeskrivelsen.

Pris:

Medlemspris: 99 kr. ekskl. moms. Pris: 199 kr. ekskl. moms.

Fyraftensvandring - Mindfulness og afstresning

Sammen med Marianne Søby, Vestkystvandring vandrer vi en tur i Kærgård Plantage, tæt på Filsø og Vesterhavet. Her bruges naturen og fællesskabet til at skabe trivsel og forebygge stress. Undervejs er der indlagt små aktiviteter, hvor du vil finde ro og fordybelse med qigong og meditation i naturen. 

Vandretur i Kærgård Plantage – 5-6 km.

Det er lige årstiden til at se løvspringet i de ældgamle, tilsandede løvklitter. Herfra går turen op på Gråmule Bjerg, 30 meter over havet, hvorfra man har et unikt overblik over hele området. Der medfølger nogle små fortællinger om områdets historie, men det primære mål er en aften, hvor vi nyder naturen og lader sjælen falde til ro. 

Uformel networking

Turen foregår i et hyggeligt fællesskab, hvor der er rig mulighed for en god snak med andre, eller måske har du mest lyst til at nyde stilheden, det er op til dig selv. 

Spisning under åben himmel

Da der er tale om et aftenarrangement, vil du inden vandreturen starter få udleveret en sandwich og kildevand. Herfra skal du selv tage maden med dig, inden vi i fællesskab nyder maden under åben himmel. 

Beklædning og fodtøj

Vandreturen på 5-6 kilometer er en afvekslende tur på gode stier og i roligt tempo. En tur, hvor alle kan være med.
Vi anbefaler, at du klæder dig på efter vejret og med sko der er gode at gå i. Medbring en lille rygsæk og eventuelt siddeunderlag.  

Mødested

Parkeringspladsen ved Nørreenge på Kærgårdvej. Adressen Kærgårdvej 12, 6854 Henne ligger lidt nordligere end parkeringspladsen, der desværre ikke er forsynet med gadenr.

 

Tilmeldingsfrist: Fredag den 15. juni kl. 12.00.

 

Tilmeld dig ved at klikke HER

Vkvandring.jpg